Info om DUTRA i forhold til coronavirus/CoVid-19
marts 16

Info om DUTRA i forhold til coronavirus/CoVid-19

Kære kunder og samarbejdspartnere

I DUTRA støtter vi naturligvis op om statsministeriets anbefalinger for at mindske spredningen af Corona-virus i Danmark, og tager alle nødvendige forholdsregler og ansvar for vores medarbejdere.

Vores kontor og lager i Nyborg vil fortsat holde åbent for daglig ekspedition, varemodtagelse og support.

Særligt udsatte medarbejdere og medarbejdere med behov for særlige hensyn, er hjemsendt og vil i kommende periode arbejde hjemmefra. Herudover har vi iværksat en handleplan for nødberedskab i virksomheden, hvis øvrige medarbejdere hjemsendes.

Den givne situation må forventes at kunne medføre udfordringer - internt og eksternt - men med respekt for myndighedernes anbefalinger, vil DUTRA fortsat yde den bedste indsats for at dagligdagen fortsætter, og betjeningen af vores kunder forløber som normalt.

Vi følger selvfølgelig udviklingen nøje, og vil løbende informerer om eventuelle ændringer og tiltag, både på vores hjemmeside, og på Facebook og LinkedIn.

Vi sidder som altid klar på telefoner og ved mail, og glæder os til at høre fra jer.

Pas godt på jer selv og på andre derude.