Hvad er LAR?
LAR (Lokal Afledning af Regnvand) er en metode til håndtering af regnvand, der har været kendt i Danmark siden begyndelsen af 1990’erne. LAR anvender forskellige teknikker til at supplere eller erstatte traditionelle rørsystemer, med fokus på forsinkelse, nedsivning og fordampning af regnvand. Målet er at mindske belastningen på kloakkerne, især ved stigende mængder regnvand.
Med moderne LAR-løsninger kan vi skåne kloaksystemerne på flere måder, herunder:
- At få regnvandet til at sive ned langsommere.
- Opmagasinere vandet i grøfter, lavt terræn eller forsinkelsesbassiner.
- Få vandet til at fordampe.
Ofte genbruges vandet til gavn for grønne arealer.
Fordele ved LAR-løsninger
LAR har mange fordele, herunder:
Miljøvenlighed: Ved at aflaste kloakkerne undgår vi at grave veje op for at udvide kloaknettet.
Økonomiske besparelser: Udbygning af kloaknettet er dyrt, så LAR sparer mange penge ved at lede regnvandet uden om kloakkerne.
Biodiversitet: LAR-vejbede kan driftes ekstensivt, de kan forbedre levevilkår og spredningsmuligheder for den vilde natur (flora og fauna) i byen, og de kan medvirke til en rekreativ merværdi.