GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
13/12/2022
Dagen nærmer sig med hastige skridt, og forventningens glæde begynder så småt at melde sig hos store som små – og det er også tilfældet hos DUTRA. Juleferien nærmer sig med raske skridt, og vi glæder os alle sammen til at holde en velfortjent pause og få ladet vores batterier op til et nyt år.
DUTRA går på juleferie den 21. december og vi vender stærkt tilbage med fornyet energi den 2. januar 2023. Da vi holder status vil vores lager være lukket, så sidste chance for at få sendt noget afsted fra DUTRA i år vil være fredag den 16. december. Vi vil derfor opfordre vores kunder til at planlægge deres bestillinger i god tid, så vi kan nå at levere deres ordrer inden juleferien.
Vi vil også gerne benytte lejligheden til at ønske alle vores kunder og samarbejdspartnere en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi takker samtidig for samarbejdet i 2022 og ser frem 2023, hvor der kommer til at ske en masse spændende. Vi glæder os til at fortsætte vores samarbejde og til at byde på endnu flere gode oplevelser i det nye år.