Odense droppede de hvide streger i Ny Vestergade — og lagde støbejern i stedet

12/08/2026

Da Ny Vestergade i Odense blev renoveret i 2018, blev de traditionelle malede afmærkningsstriber erstattet af markeringssøm i støbejern, udarbejdet i samarbejde med projektets arkitekt. Løsningen findes i tre materialer, så udtrykket kan tilpasses belægningen.

Et markeringssøm er en rund metalknop, der sættes ned i belægningen og markerer en afgrænsning — en parkeringsbås, et gangareal, en kørestribe. Det bruges dér, hvor en malet streg ville arbejde imod belægningen, og hvor afgrænsningen skal kunne skelnes uden at dominere. Typisk i naturstensbelægninger.

Det var også overvejelsen i Ny Vestergade i Odense. Under renoveringen af gaden blev det besluttet at erstatte de hvide afmærkningsstriber med markeringssøm i støbejern, og løsningen for afgrænsningen af parkeringspladserne blev udarbejdet i samarbejde med projektets arkitekt.

Fem år tidligere havde Odense brugt samme princip i Grønnegade, hvor markeringssøm, pullerter og vejpile blev specialfremstillet i støbejern til projektet.

Tre materialer, tre udtryk

DUTRA ApS fører markeringssøm i tre materialer og tre diametre — Ø50, Ø100 og Ø108 mm. Materialevalget er først og fremmest et spørgsmål om, hvilket udtryk der skal matche belægningen.

Alle tre materialer fås i Ø50 og Ø100 mm. Ø108 mm findes i støbejern.

Ø108: vandspejl eller refleks

Ø108-udgaven skiller sig ud ved at have en fordybning i toppen. Den kan bruges to veje: som et bevidst æstetisk element, hvor der samler sig et lille vandspejl efter regn, eller til at montere en refleks, hvis afgrænsningen skal være tydelig i mørke. Det er den eneste variant i serien med den mulighed.

Montage

Markeringssømmene sættes i belægningen med 2-komponent lim. Proceduren er kort: der bores et hul i underlaget, limen kommes i hullet, og sømmet trykkes i bund. Anlægsfladen skal være plan.