Sokkelaffugter som en integreret del af byggeriet på Ejby Genbrugsplads
I august 2025 åbnede Ejby Genbrugsplads som et moderne anlæg med fokus på genbrug og ressourceoptimering. Projektet er opført med en klar ambition om at anvende eksisterende materialer og skabe en løsning, hvor funktion og bæredygtighed hænger sammen.
I den sammenhæng er valget af sokkelløsning ikke uvæsentligt.



Materialer med dokumenteret effekt
Byggeriet indeholder en række genbrugsmaterialer – fra tagsten og mursten til facadeplader og konstruktionstræ. Det stiller krav til løsningerne omkring bygningen, hvor både holdbarhed og fugthåndtering skal fungere i praksis over tid.
DUTRAs sokkelaffugter indgår her som en del af helheden, hvor materialevalget understøtter projektets retning:
-
Underdel produceret i 100% genbrugsplast
-
Lang levetid og høj modstandsdygtighed overfor fugt, frost og kemikalier
-
Materialer der er velegnede til udendørs brug i korrosionsklasse C3/C4
Det gør løsningen relevant i projekter, hvor både drift og levetid er i fokus.
Fugt og ventilation i lette facader
Ejby Genbrugsplads arbejder i høj grad med lette facadeopbygninger. Her er korrekt håndtering af fugt afgørende for at undgå nedbrydning af konstruktionen og sikre et stabilt indeklima.
Sokkelaffugteren er udviklet til netop denne type konstruktioner og tager højde for de udfordringer, der opstår i praksis:
-
Sikrer effektiv ventilation langs soklen
-
Mulighed for korrekt placering i forhold til drypnæse via afstandsstykker
-
Fleksibel opbygning med F200 og F300 elementer
-
Nem tilpasning direkte på byggepladsen
Løsningen kan dermed tilpasses både simple og mere komplekse facadeforløb.











